Ordbog

Den danske ordbog definere en ”ordbog” på følgende vis: ”bog indeholdende alfabetisk ordnede ord med oplysninger om fx ordenes stavning, ordklasse, bøjning, udtale, betydning, brug, synonymer og historie i et sprog eller om oversæt orden til et andet sprog”. Denne artikel handler mest om den sidste del af denne definition: tosprogede ordbøger. En tosproget ordbog er praktisk talt en liste over alle ordene i et sprog oversat til et andet sprog. Som sagt ovenover er denne liste alfabetisk for at gøre det nemmere at lede efter et specifikt ord. Det skal også huskes, at en ordbog er et opslagsværk, som ikke er beregnet til at blive læst fra den ene ende til den anden. Tosprogede ordbøger er som regelt hvad man kalder kommunikationsrelaterede og ikke vidensrelaterede. Dette betyder at en tosproget ordbog eksisterer for at fremme international kommunikation og dermed har opgivet meget af den encyklopædiske funktion, en etsproget ordbog stadig har. Selvfølgelig kan man stadig diskutere dette og synes at en selv en tosproget ordbog har en vigtig vidensfremende rolle, hvis man mener at lære et andet sprog, eller simpelthen lære nogle ord på et andet sprog, er generelt og altid vidensfremende.

Ordbøger kan være utrolig praktiske for en oversætter, der gerne vil være sikker på at han/hun gengiver den korrekte mening på målsproget, han/hun oversætter til. Ordbøger giver nemligt som regelt flere mulige oversættelser (ofte synonymer) der gør det muligt for oversætteren at finde det synonym, som er tættest på ordet, der skal oversættes. Ordbøger er selvfølgelig også meget praktiske hvis man kender et ord, men ikke helt kan huske det, eller ikke kan huske præcist hvordan det staves eller hvordan det anvendes, eller bøjes, hvis det er et verbum.

Men en ordbog kan ikke være nøglen til alle oversættelser. Det kræver nemlig god viden indenfor begge sprog, man ønsker at arbejde med, for at gøre godt brug af en ordbog. For en ordbog er ikke en tænkende organisme, der giver gennemtænkte og oplyste svar, men kun en kold og ufrugtbar liste over ord. Hvordan et ord bruges og hvilket kontekster det bruges i, er oplysninger, nogle ordbøger prøver at give. For at oplyse bruget af et ord, kan en ordbog for eksempel indeholde praktiske eksempler, som regelt skrevet i kursiv skrift. Men selv disse eksempler skal forstås korrekt for at være ydende, og denne forståelse kræver det meste af tiden at læseren har et godt niveau i sproget.

En ordbog kan give andre praktiske oplysninger, som for eksempel hvilket køn et ord er (for sprog med køn såsom tysk eller fransk), men kan aldrig give en direkte, hundred procent anvendlig, version af ordet. Det skal naturligvis også huskes at ordbøger bliver skrevet af mennesker, og de kan derfor indeholde fejl eller tilnærmelser, der kan komme i vejen for en korrekt oversættelse.

Det skal også huskes, at ordbøger bliver skrevet på et tidspunkt og at en definition på ord kan være totalt korrekt på det tidspunkt, men derefter blive forkert med tiden. Dette er et centralt problem, som den allerførste danske ordbog, Videnskabsselskaberne Selskabs Ordbog fik, efter mere end 110 års arbejde.

Dette problem er selvfølgelig potentielt endnu større for tosprogede ordbøger, da de givne betydninger kan skifte både på målsproget og på kildesproget. To ord, der måske var synonymer til at starte med kan blive totalt modsatte ord efter et stykke tid. For eksempel var ”éventuellement” på fransk og ”eventually” på engelsk længe synonmer. Det skal også huskes, at ordbøger bliver skrevet på et tidspunkt og at en definition på ord kan være totalt korrekt på det tidspunkt, men derefter blive forkert med tiden. Dette er et centralt problem, som den allerførste danske ordbog, Videnskabsselskaberne Selskabs Ordbog fik, efter mere end 110 års arbejde. Dette problem er selvfølgelig potentielt endnu større for tosprogede ordbøger, da de givne betydninger kan skifte både på målsproget og på kildesproget. To ord, der måske var synonymer til at starte med kan blive totalt modsatte ord efter et stykke tid.

Men idag betyder ”éventuellement” ”eventuelt”, ligesom på dansk, hvorimens ”eventually” betyder ”til sidst”. Så med dette eksempel ender vi op med en modsigelse. På den ene side et fransk ord, der udtrykker en mulighed og på den anden side et engelsk ord, der udtrykker en sikkerhed. Der er derfor altid brug for opdateringer på ordboger, der ellers hurtigt ville blige unyttige. Dette er selvfølgelig en konstant udfordring for leksikografer (dem, der beskæftiger sig med af fabrikationen og udviklingen af ordbøger), men der er stort håb for, at med moderne kommunikationsteknologier snart bliver muligt for interaktive ordbøger, at holde sig a jour konstant takke været brugernes deltagelse. Et koncept som urbandictionary.com har udviklet på engelsk, for eksempel.

Den allerførste danske etsprogede ordbog blev påbegyndt i 1793 og blev ikke færdiggjort før 1905 og var derfor forældet før færdiggørelse. En mere ydende dansk ordbog var den senere Ordbog over det danske sprog, der udkom i 1955 efter seksogtredive års forskning og leksikografisarbejde. Ordbøger har også længe været del af et større politisk projekt. Monolingvale ordbøger var til at starte med yderst effektive midler for politikere, der ønskede at skabe en national følelse. Nationale ledere, specielt i det nittende århunderet, havde nemlig forstået at et forenet og standardiseret sprog var en meget vigtig faktor for udviklingen af en national stat og en national følelse. Ordbøgerne var derfor et praktisk værktøj for disse ledere, der gjorde det muligt at sætte grænser mellem standardord og ord, der ikke skulle anses som indeholdt i nationalsproget.

Dette gjorde det for eksempel muligt at officielt marginalisere og udelukke dialekter, accenter og endda andre sprog, der kunne konkurrere med det officielle statsprog. Dette skete for eksempel i Frankrig, hvor sprog som bretonsk eller baskisk er blevet nærmest udlsettet til fordel for fransk, eller i Storbritannien hvor de fleste keltiske sprog er blevet erstattet af engelsk i de fleste dele af de britiske øer, selv på Irland og i Skotland. Tosprogede ordbøger idag er også del af et større projekt.

Men dette projekt er mere en stræben efter økonomisk effektivitet og ydelse. De sidste årtier er der nemlig blevet skrevet og udgivet en lang række bilangvale ordbøger specielt for økonomiske formål. Der findes for eksempel et stort antal fagordbøger, der skulle gøre oversættelser og generelt kommunikation indefor hver økonomisk branche hurtigere og mere flydene. Selvølgelig er alle disse ordbøger også en direkt konsekvens og en uundgåelig bivirkning af den undergående globalisering, der sætter stadig flere og mere diverse mennesker i kontakt med hinanden.